
Jobmuligheder
Studieretninger
Ledige stillinger
Mød os her
Ansatte
Lokationer
Lær mere
Kontakt
Vurderingsstyrelsen
Løs en vigtig samfundsopgave
Vær med til at sikre tillid til ejendomsvurderingen og tryghed om ejendomsbeskatning. Arbejd sammen med ambitiøse og engagerede kolleger, der bidrager til udvikling og implementering af nye regler, metoder og data til brug for vurdering og beskatning , og som sikrer at borgere og virksomheder oplever ansvarlighed og grundighed i hver enkelt sag.
Få faglige udfordringer
Vi arbejder i et komplekst felt, hvor det at tænke løsninger på tværs af faglige discipliner og mellem drift og stab er en nødvendighed. Vi skal i mål med den opgave, vi er blevet stillet. Det er ikke let, men det er vigtigt – og en stor faglig udfordring. Vi arbejder tæt på den lovgivende proces og laver udvikling, der skaber værdi for borgere og virksomheder.
Kom med i det gode kollegaskab
Samarbejde, sparring og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde i Vurderingsstyrelsen. Vi hjælper hinanden og har en åben og uformel kommunikation. Du får engagerede kolleger, der har din ryg, når hverdagen kalder på fleksibilitet. Stor hjælpsomhed og ansvarsfølelse er medvirkende til, at vi lykkes med et arbejdsliv i balance.
Skab karriere i en stor organisation
Vi har både brug for dig, der brænder for udvikling og nye opgaver, og dig, der kan lide at fordybe dig i et speciale. Du får stort fagligt udviklingsrum og desuden mulighed for at skabe netværk i hele koncernen.
